Nu skal jeg altså, – min samvittighed, – forventningerne til og af, bør og burde …. Hvorfor presse os konstant op mod uret, – som om uret er vigtigere end livet her og nu, selv om vi udmærket godt ved at når opgaven eller måske i yderste tilfælde pestilensen (som det jo bliver, når opgaver opstår af pres) er overstået, – så har vi jo alle alligevel, efter et stykke tid, svært ved at huske “hvornår var det nu det var” helt præcis.
Tja.. et godt spørgsmål, – men måske er livet i hver af os blevet alt for firkantet af pligt, fordi alt er skemalagt tidligt i livet omkring tid og sted med en masse vi konstant skal nå. Hvordan står det egentlig mål med, – at have taget beslutningen (ikke for andres skyld), – men for min helt egen, om at blive endnu bedre til at befinde sig i nuet?
Nuet
Jeg har med andre ord helt konkret sat mig for, at taget øvelsen op, for at blive endnu bedre til at befinde mig i nuet. Det lyder så legende let i ord, at man nemt kan tro at det bare er det simpleste i verden for alle og enhver. Men når man som jeg har brugt en stor del af livet på i alt for mange år, netop at leve et stresset liv, – med planlægning, eksekvering, indhentning og forfra igen, så bliver fremtiden nemt en integreret del af ens fokus.
At tage beslutningen om at nuet, – skal have ekstra opmærksomhed, lige her og nu, ud fra den kendsgerning at nuet set i fuglehøjde jo konstant igen afløses af nye øjeblikke som perler på en snor, ja så tvinger det ‘fremtiden’ og ‘fortiden’ i øvelsen lidt ud på et sidespor.
To måneders god øvelse
Men hvor om alt er, så kom storken heldigvis forbi til øvelsen, – med det skønneste lille barnebarn hér i mit liv, – helt perfekt, bortset fra at denne skønne lille nye baby ikke lige ville eller kunne sove på ryggen (som alle regler ellers foreskriver), – i to måneder, – måtte vi på skift have et sovende barn liggende på maven af os nat og dag, den ene nat efter den anden.
Forunderligt når sammenfald falder fuldstændig i hak
Synkronisitet er en forunderlig størrelse (og tak for den) helt perfekt, – tænk sig, at planlægge en periode afsat til ‘nuet’ og derfra i den grad blive tvunget til at integrerer sig så meget i nuet via denne lille baby. Det blev som ‘timet og tilrettelagt’, med fuld fokus på nuet, fordi både arme og ben var fuldt optaget af denne skønne ‘lille ny’ en stor del af tiden.
Jeg blev med andre ord “frivilligt tvunget” til i den grad at være i nuet, – med en oftes sovende baby på mig, – og med gylp, bøvsning, bleskift og en meget træt mor i to måneder.
Derudover blev alle øvrige ‘bevægelige’ dele af livet, som også passerede afsted i mit liv pludselig guld værd, med en nærværende ægte følelse af at være i nuet af oplevelser, gåture, sport, og ikke mindst søvnen, som de skønneste hvilepauser (som sendt fra himlen).
To måneder er gået, – og øvelsen har i den grad, givet mig et kursus i at nyde nuet, – for der findes vel ingen bedre øvelse, end denne lille skønne nye baby med nyt liv, som trives, vokser, smiler og pludre og som er indbegrebet livsglæde.
Tilbage til opgaver der venter
Nu kan hun sove selv, – dette giver en kæmpe gave; tid, – som igen kalder på en opvågning til hverdagen, og tilbage til mit liv. Men det jeg vil forsøge at tage med mig, – er denne gode øvelse til erindring og påmindelse for fremtiden om, at være mere nærværende i dette værdifulde ‘nu’. Nuet bør lade vores batterier op, sammen med dem vi elsker, fylde livet ved at nyde arbejde og fritiden, ved at gøre hver en stund positiv, skøn og værdifuld, og hoppe op og falde ned på det ligegyldige.
Jeg er sikker på, at det fortsat kræver hård arbejde for mig, ikke at miste nuet til fremtiden eller fortiden, – og i stedet have fokus på at afsætte stunder til kortvarigt, at have fokus på fremtiden og fortiden når det er nødvendigt i livet.
En forbedret udgave af livet
Livet skal ikke være frusterende, – ej heller skal vi lade os styret af forventningerne til os. Vi bør tillade os selv at leve i nuet, og hvis der er en opgave der banker på døren, – så åben døren, – find et godt tidspunkt, som er det rette for dig, (ellers luk døren igen).
Opgaver skal nydes, – prøv at vend opgaver til positive, spændende, sjove og tankevækkende opgave, som hele tiden sikre kulør på din tilværelse, tid og sted er ikke vigtig, men det er nuet. Livets opgaver bør krydres med glæde, nye fortolkninger og nye vinkler af livet, også på trods af, at opgaver ikke nødvendigvis er nye.
I kærlighed og fred,
Malene Ingemann
♡ Go for the Best in Life!