Fornyeligt kunne man læse om en halv dansk/braziliansk 13 årig dreng fra sydfyn i fodboldens verden, som ofte udsættes for racisme. Dette får plads i medierne, måske fordi han er halv dansk, trods den kendsgerning at medierne ej selv holder sig tilbage med, at tillade racisme ofte i det skjulte (dette ses ofte i medierne om enkelte nationaliteter, hvoraf negative hændelser bliver fremhævet med nationalitet, hvoraf andre lignende hændelser i hverdagen sker uden nationalitetsbetegnelse, ligesom man oplever at alt positivt ties ihjel omkring bestemte nationaliteter).
Vi har alle ansvar for at tage afstand fra racismen, alligevel er racismen stadig meget udbredt, specielt i Danmark, hvoraf hver 3. indvandre eller efterkommere oplever racisme på en fodboldbane iflg. en diversitetsundersøgelse fra 2020, som DBU står bag. Dette til trods for at sportsverdenen ellers indbyder til sunde vaner med henblik på en sund krop og psyke. At det også står grelt til i det øvrige samfund, er der slet ingen tvivl om. Derfor er det ikke desto mindre så utroligt vigtigt at skabe fokus på racismen, fordi racismen desværre går ud over de forkerte i samfundet.
Hvis man dog bare med sikkerhed vidste, at racismen kun var noget der foregik fra racist til racist, så ville problemet ikke være så stort. Men at se at unge, dygtige, engagerede mennesker med ja-hatten på bliver ofre, gør det absolut nødvendigt, at vi ikke stiltiende acceptere denne grufulde hverdag for mange!
Faktisk videreføres racisme uhyggeligt nemt, derfor er problemet svært at komme til livs, vel ofte fordi forældre med racistiske tendenser, har manipulerende let ved at påføre dette til næste generation. Racisme appelerer ofte til laveste fællesnævner, og bruges ofte som skjult agenda for en handling, som endog også kan skjule selve den racistiske handling via “Find 5 fejl”, som dybdeborende kan bruges til mobning, og skabe “os mod personen” indtil offeret finder nye græsgange, eller bliver kørt psykisk ned.
Men hvad kan vi gøre?
Lad os prøve at koge problemstillingen helt ned, så vi kun bruger os to, – dig (som i et tænkt eksempel fra Danmark), og jeg (i et tænkt eksempel fra Grønland).
Ved at inddrager kun os to, fra to verdener (dig og mig), så kan vi starte med, (efter ovennævnte fokus på hvad vi rent faktisk er oppe mod), at se på hvad vi aktivt kan stille op.
Som en god omgang matematik, skal vi først have fundet ‘fællesnævneren’, – har vi noget tilfælles?
Ja vi har, vi ved bare ikke helt konkret hvad endnu! Men jo, – vi er begge et menneske, vi har sikkert begge empati, vi har måske begge hus, bil og vovse (hvoraf jeg dog har 14 vovser), vi har begge en uddannelse og et arbejde, vi elsker sikkert begge sport, som vi ca. dyrker 2-3 gange ugentligt, jeg ryger ikke, og drikker kun gerne et enkelt glas rødvin i ny og næ til en god middag, det samme gør sig sikkert gældende for dig. Vi elsker måske begge naturen (måske er du dog bymenneske), men så holder vi sikkert også begge af lidt selvforkælelse af og til, og vi har sikkert meget mere tilfælles, – men stopper lige. For jeg skal også lige runde, at vi to godt ved, at ikke alle er ligesom dig og mig, – vi ved helt sikkert også begge, at uanset hvor henne vi hver især lever i rigsfællesskabet, så er vi alle så priviligeret, at vi alle selv har det frie valg i styringen af eget liv, og at dette ikke er racebetinget.
Nu når vi begge har empati, så har vi to også muligheden for at hjælpe de, som af en eller anden årsag er endt et sted hvor de ikke selv kan finde lyset i livet (dette problem er heller ikke racebestemt). Måske fordi de er blevet sexmisbrugt, har været udsat for massiv racisme, svigtet, mobbet eller fordi de har mistet i livet (ligesom vi alle ubevidst kan have sagt eller gjort noget på et tidspunkt i livet, som gjorde et andet menneske ondt på det forkerte tidspunkt i livet).
Racismekortet
Lige på nuværende tidspunkt, tror jeg ikke, at vi to har brug for racismekortet os imellem, fordi nu ‘kender’ vi to nærmest hinanden allerede, måske udelukkende ud fra den kendsgerning, at du ved, at vi to har noget til fælles, og når folk kender hinanden, så forsvinder racismen. Men kendsgerningen er desværre også den, at mange racister undslår sig at være racist, ved at fremhæve de bekendtskaber/ægtefæller de selv har, af anden oprindelse, men trods dét kan vi i realiteten begge stadig være racister!
Hvis én trækker racisme-kortet, overfor et andet sårbart menneske, så er det desværre stort set umuligt at blive accepteret hos denne racist, hvilket kan være fatalt hvis dette sker under daglige gøremål eller under rammer begge opererer under daglig. Dette vil ofte betyde at personen altid ubegrundet og forsvarsløst blive valgt fra eller ignoreret, uanset hvor stor en indsats personen lægger i af gode intentioner, også til trods for, at der bag hver person ligger en spændende historie eller fællesinteresser gemt.
Derfor er racismekortet fælt og kan være altødelæggende, hvis dette får lov at fortsætte i samfundet. Dette fremhæver ligeledes, hvor ondt et menneske vi hver især kan blive, hvis vi tillader had og racisme, som igen derigennem potentielt kan ødelægge et andet uskyldigt ungt menneske.
Paradoksalt er det (og værd at bide mærke i), at uanset hvilken forskellig ‘race’ vi repræsenterer, hvilke farver vi bærer og uanset om vi er enæggede tvillinger og kommer fra det samme sted på jorden vil vi altid kunne finde noget at enes om. Men vi må også erkende, at uanset hvem vi er på denne jord, så vil vi også 100% sikkert kunne finde noget at være uenige om, sådan er det med os alle, ligesom du også kan finde noget at være uenig med din partner eller nabo omkring! Det er helt normalt, og en del af den gensidig respekt, som vi alle nok vil have gavn af at dyrke lidt mere!
Læs bloggen: “Et sted ingen ønsker at sidde”
Vi har dog begge valget til, at smide racismekortet i skraldespanden én gang for alle, hvis vi tager et aktivt valg om, at respektere hinanden og personen bag hver eneste krop i denne verden, inkl. alle de vi ikke kender!
Racismekortet røg i skraldespanden!
Lad os gå ud fra at racismekortet nu for begges vedkommende ikke er en del af os to! Jeg respektere din kultur og du respektere min, – måske kan jeg lærer nyt udfra det land du kommer fra, og måske kan du lærer nyt udfra det land jeg kommer fra. Jeg kan vælge at drage på ferie, – og måske vælge at nyde det land du bor i, måske er du her for det samme. Måske er jeg i dit land for at uddanne mig, – måske er du her i dette land, for at prøve noget nyt. Måske er jeg i dit land for at dyrke sport på et højere plan, måske er du her for at udforske en kæmpe natur.
Gensidig respekt.
Da vi ikke kender hinandens bevægegrunde, er det vigtigt, at vi gør en ekstra indsat omkring gensidig respekt mellem os (specielt overfor alle de vi endnu ikke kender) og husker på, at vi alle har noget til fælles, vi ved bare ikke endnu hvad, førend vi begge tager ja-hatten på og altid er åbne overfor at give hinanden chancen!
Ser vi noget som én af os to gør, som ikke er i orden, så har vi altid muligheden for, at fortælle fra hjertet, på et god måde i ro og orden, at dette var respektløst, så vi begge bliver lidt klogere, – derfra videre på hesten (uden at trække racisme-kortet). Du har din kultur og jeg har min, – og så er der lige det med sprog, det er så fantastisk, at alle kan lærer noget af hinanden, og måske mødes på engelsk for nogen af os.
Kan “vi to” (trods vi stort set ikke kender hinanden), – mon indgå en ‘indbyrdes’ aftale om, at når mit barnebarn engang begynder at spille håndbold i Randers HK, eller i en fodboldklub på sydfyn (hvor den 1/2 dansk/brazilianske smukke dreng spiller), vælger et efterskoleophold eller en anden uddannelse i Danmark, at du son lærer, træner, tilskuer eller bare dig (som Dig), når som helst, hvis du ser en anden sjæl, som udsættes for racisme (så meget som med ét ord eller via en skjult svinestreg), – at du manér dig op og beskytter denne anden sårbare sjæl, udfra dine bedste intentioner og dybt fra dit hjerte, – jeg vil gøre det samme herfra!
Ad denne vej kan vi begge to, én gang for alle tage del i, at begrænse racismen, så den meget udbredte racisme stoppes, og så tolerancen for alle de unikke forskelligheder vi er en del af, som verdenssamfund eller rigsfællesskab, én gang for alle, i langt højere grad kan spredes via kærlighed til en bedre verden, i stedet!
Lad politik være politik
Vi har et demokrati, og hvilke valg der bliver truffet i de forskellige samfund politisk, må tiden vise, – i mellemtiden har vi alle (os udenfor politik) muligheden for, at udvide vores horisont, til at kunne se udover hver vores egen næsetip, også mod de vi ikke kender (endnu), og glædes over hvad vi hver især, kan bidrage med via gode intentioner og kærlighed til hinanden. Vi har valgmuligheden; at kunne overlade problemstiller til politikerne og selv vælge fred og harmoni!
Ingen behøves at være begrænset af, hvor vi hver især er født, hvordan vi ser ud, vi lever alle i et moderne samfund hægtet sammen via internettet, uanset land, med dets bekvemmeligheder af: rindende vand, træk og slip, spa, gulvarme, sildebensparket, stuk som vi alle kan vælge til i hvert vores liv (hvis vi ønsker dette), uanset hvilket land vi bor i, og de som vælger noget andet, gør det pga. et aktivt valg, enten smag eller af en anden grund, måske udefra et valg om at leve på en anden måde, eller et helt andet sted (måske på den smukkeste plet), og derfra måske helt bevidst vælger nogle bekvemmeligheder fra, og noget mere fritid til. Men i dyb respekt for hver vores frie vilje og friheden til at vælge, så er vi alle kun os selv, vores egen sjæl, og det vi tillader i hver vores liv.
Vælger vi hver især derimod had og racismen pga. bagateller til forskel, så vælger vi ubevidst en negativ indstilling og skaber mere negativitet (mest i eget liv), men også via et aktivt valg om bevidst at skade et andet menneske, – en anden sjæl. Vi har ellers valget til at se mennesket i os alle, og kun det! Ser vi andre udøve racisme, har vi muligheden for at gribe ind, og tage afstand, og støtte offeret. Vælger vi kærligheden og tolerancen så kan det ikke gå galt!
Tak til Nicklas fra sydfyn.
Kære 13 årige dansk/brazilianske Nicklas Sørensen fra sydfyn, tak for at dele din historie, og for at du har nogle fantastiske forældre som sætter fokus på et emne, som er et utroligt vigtigt emne, som vi alle bør støtter op omkring! Undskyld mig, men Fuck diciplinærudvalg, ingen kan forlange at en 13 årig skal skriver dertil 117 gange i løbet af en foldboldsæson, med oplevelser omkring racistiske tilråb lige op i ansigtet, og ude fra sidelinien, (som ingen dommer på forunderlige vis hører). Men ligesom sexismen er helt uacceptabelt i samfundet, bør racismens ‘missiler’ også være det! Kære sydfynske dreng, du er utrolig smuk, og du fortjener alt det bedste i verden! At der findes mennesker som dig, – gør simpelhen denne verden så meget mere smuk, vær stolt af dig!
Til dig der læser med her, tankevækkende er det, at du måske går og tror at dit barn ikke udsættes for racisme. Men vidste du at chancen for, at dit barn fortæller dig om det, er ret lille? Dette er ret bekymrende viden, og viser blot hvor hårdt det rammer det unge menneske, og at det er et psykisk overgreb, som er meget svært at tale om.
Sammen bør fokus rettes mod sjælen bag den fine krop vi alle er udstyret med. Vores krop er bare celler, som udskiftes konstant og som idag ikke er de samme celler som da vi blev født, en dag er kroppen også væk, men sjælen vil stadig findes. Sjælen består ikke af race, hudfarve, hår- eller øjenfarver, så lad os starte med at fokusere på alt det gode i os alle, – så vi alle kan få det bedste ud af livet, via alt det vi kan berige hinanden med hvis vi tør, og vælge åben- og imødekommenhed også overfor de vi endnu ikke kender!
Læs artiklen om Nicklas: her
Dette er ikke et spørgsmål om, at være mere heldig stillet end andre, om at være ophøjet over andre, for det bør ingen af os føle! Det drejer sig om, at vi alle er mennesker med muligheden for, at få det bedste ud af livet, og at være lige præcis dér hvor vi allerhelst vil være, i gensidig respekt.
Lad os sammen stoppe racismen!
I kærlighed og fred,
Malene
♡ Go for the Best in Life