Ups, der sad jeg vist på den forkerte gren!
Sidder du på grenen med glæde, der får dig til at ville elske alt?
Husker du at fylde dit liv med at elske og glædes i dagligdagen, eller har du alt for travlt med at fokusere på alt dét, som ikke fungerer eller at hjælpe alle andre end dig selv?
Selvfølgelig håber jeg, at du sidder på den rette gren, – for det er den, som skaber mere positivitet i dit liv, mere af det du ønsker dig, og mere af ja, glæde i livet, som igen skaber mere af det sammen!
Jeg tog mig selv i, på et tidspunkt, at sidde på den forkerte gren, – da jeg måske har lidt for nemt ved at forfalde til, at ville hjælpe andre.
Det er der, som sådan, ikke noget galt i tværtimod, – hvis det drejer sig om at skovle en indkørsel eller tilbyde at hjælpe med en tjeneste, og ikke lige drejer sig om andres personlige problemer, for dem må folk selv finde svar på og handle på. Men det var denne gren jeg ubevidst var ‘smuttet’ over på, og dermed sad jeg vel sagtens på den forkerte gren!
Jeg har skabt min egen indre grænse, som går der hvor der er børn involveret, ja og det var så der jeg sad.
Påvirket af et problem med børn involveret, var hvor min sjæl befandt sig denne dag, alt imens jeg (min krop) lavede alt muligt andet, var bl.a. også på en aktivitets tur denne dag. Jeg tog mig selv i at smile over hvor mange jeg i tankerne faktisk havde med ude på denne tur. Banalt var det også, at jeg faktisk slet ikke følte, at jeg var på selve turen i situationen, men alle andre steder i tankerne. Så det var absolut ikke den ‘rigtige’ gren jeg sad på, kan du nok høre!
At sidde på den forkerte gren bygger jeg på, at hvis vi alle selv tager hånd om vores egne problemer (på den rigtige gren), fremfor at have så travlt med hvad andre gør og ikke gør, så ville verden hurtigt blive et bedre sted, for så blev vi alle også per definition mere harmoniske, ved at reparerer indad som derfra ville forplante sig udadtil, – og netop derved skabe en mere positiv verden.
Jeg besluttede mig dog for med bævrende hjerte og fordi børn ikke kan tale deres egen sag, at dagen og tankerne ikke skulle være forspildte, og derfor tog jeg “arbejdstøjet” på senere samme dag, i en grænseoverskridende beslutning om at få kommunikeret min tanker ud, ikke om personen (sladder), men ud til rette vedkommende, for at få sagen fjernet fuldstændig fra mine skuldre, i et forsøg på at være løsningsorienteret og se om jeg konkret kunne gøre en forskel ved at tilbyde min hjælp.
Hvor går grænsen?
Bør grænsen ikke gå der, at vi faktisk altid bør handle frem for at ‘tale’ om /“sladre” (negativt) om andre? Hvis vi som minimum kræve af os selv at vi handler, så skal vi nok se at sladder forstummer som ringe i vandet i samfundet, og dermed vil vi i realiteten kunne skabe en mere positiv verden.
Bling, bling røde lamper, farligt og grænseoverskridende men beslutning taget, med hjertet oppe i halsen, at inddrage handling eller holde mit fokus helt og holdent på min helt egen gren! Et kæmpe dilemma for mine tanker ville ikke slippe, så der var kun handling tilbage for mig.
At handle eller ej.
Det er selvfølgelig en meget svær beslutning at handle på, – men det var for ét barns bedste, og derfor gjorde jeg det! Om det er løsningen at gribe til handling, eller ej er svært at sige, men i og med at jeg ikke bryder mig om sladder, så blev det løsningen for mig, – jeg gjorde det af kærlighed og i et håb om at få løst en udfordring, men vidste også at samtalen kunne gå begge veje, men mit fokus var på at være løsningsorienteret fremfor at have ret eller uret. Ret har vi hver især alle kun i vores eget hoved, og afhænger fuldt ud af hvilke øjne der ser.
Obs: En god målestok er helt sikkert intentionerne bag, hvis det er for at skælde ud, så lad være, – men hvis det er for at gavne noget på længere sigt udfra de bedste intentioner, så kan det varmt anbefales. Hvis ikke det er dér du er, – så vil jeg absolut ikke anbefale dig at gøre det samme, – så vil jeg hellere anbefale dig at flytte fokus over på hvad du kan forbedre i dit eget liv.
Jeg kunne også sagtens have valgt, at lukke mine øjne, – men jeg vidste at dette ville sikre at jeg mentalt højst sandsynligt ville hoppe over på denne samme ‘forkerte’ gren, fordi selve problemet ikke forsvandt eller blev løst og ville vise sig igen og igen, – trods det ikke vedrørte mig, men en andens udfordring, men dette ville også være som at skubbe sneen foran sig som en anden bulldozer i snevejr.
Ikke at være mentalt i nuet, men at befinde sig i tanker om andres problemstillinger, og eller at have fokus på dét som ikke fungerer i éns eget liv, kan uden handling være en ond spiral, – frem for fokus på det som fungere i nuet, – det kan langt de fleste nok nikke genkendende til.
Alle oplever problemer, men vi glemmer måske ofte, at der findes enkelte løsninger, hvis man tør at se udfordringerne i øjenene når de opstår, fremfor at lade problemerne vokse sig store.
Øvelsen væk fra den forkerte gren
En god øvelse er, når du føler du hopper over på den forkerte gren, at ændre fokus og skabe en opdateret plan for dit liv, og huske på dét som er vigtigt for dig; hver eneste dag minde dig om planen, og hver eneste gang du husker det, – udnyt det, og prøv at bombardere dig selv med det du omgiver dig med som gør dig glad, og som du er taknemmelig for. Hurtigt vil du mærke, at du hjælper med at forstærke de positive følelser i dig fremfor de negative. Ad denne sti og ved at sender positiv energi ud, får du også meget mere positiv energi retur.
Mørketiden kan forstærke vores fokus på, at holde det positive flag oppe, – ligesom andres effekt på mørketiden også nemt kan påvirke os, hvis vi lader andres fokus på det negative, påvirke os.
Den rigtige gren
Hele december har jeg forsøgt at holde fokus på det gode liv, at hygge, og gøre alt det som var vigtigt for mig, og få reageret på alt i øjeblikket hvis en ubalance opstod, via konstruktiv kommunikation. Det kan varmt anbefales og skaber mere fri kærlighed i livet, til større fokus på nuet, som er din medicin og nøgle til mere af det samme.
Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg hjalp en lille familie, det blev taget konstruktivt imod, som i en fremstrakt hånd. Samtalen var 100% i god ro og orden samt løsningsorienteret for fremtiden, – fra start til slut med en kærlig tilgang og afslutning. Mere følte jeg ikke, jeg kunne gøre, og jeg ønskede af hele mit hjerte, at udfordringen for denne person løste sig, og der var absolut intet ondt inkluderet i formålet med at handle, det var meget vigtigt for mig, og kom direkte fra hjertet.
Jeg har allerede set, at det hjalp, og det er jeg dybt taknemmelig for! Det er en kniv-skarp grænsedragning, skal/skal ikke og mit bord og andres. En fin fin balancegang, for i realiteten har vi jo alle kun ansvaret for os selv, ligesom denne rette gren også er brolagt med arbejde der vender indad.
Vejen over på den forkerte gren er super kort, og kan ofte også være fristende, fordi det vupti-nemt kan fjerne ens eget fokus på eget indre verdensbillede og egne indre arbejdsopgaver, med andre ord et uhyggeligt nemt snuptag, som kræver stor fokus at forlade igen.
Jeg sender dig de bedste tanker, med håbet om, at du allerede sidder på den rette gren, men hvis ikke, så håber jeg at du hopper over på den rigtige gren, eller forsøger at handle konstruktivt af gode intentioner, og måske en dag hjælper et barn når du kan. Hvis du får chancen, så grib den! At løse udfordringer kan være grænseoverskridende svært, men når udfordringen er løst, så er det hele fremtiden værd!
I kærlighed og fred,
Malene
♡ Go for the Best in Life!